Floorball Rulle Hockey
Dette hold er for dem der ønsker at få pulsen op og deltage i holdspil på rulleskøjter. Holdet henvender sig til voksne og teenagere.
Floorball Rulle Hockey spilles med plastikstave og en lille plastik bold. Der spilles til små mål. Der takles ikke og beskyttelsen er den samme der bruges ved normal rulleskøjte aktivitet
Vi inviterer til en prøvetræning inden beslutning om tilmelding. Check dog først om holdet skulle være aflyst eller ferielukket på den dato du vælger i aktivitetsboksene. Send gerne en mail til træner om at du kommer men ikke et krav
Hvad kræver det
Mindste krav for at deltage er, at du har gode skøjtefærdigheder. Du er ikke bange for at falde, kan skøjte forlæns, gerne baglæns, har styr på at dreje og kan stoppe uden brug af bremseklods eller slides
Hvis du er i tvivl om du kan følge med, kan det anbefalesat starte med at prøve holdet VRK Øvet for alle (se vrk.dk holdoversigt) Her undervises der i forskellige skøjte teknikker og træningen afsluttes med floorball rullehockey
Hvad indeholder træningen
Træningen består mest i at spille kamp til to mål men kan lejlighedsvis indeholde tekniktræning
Udstyr
Det kræver ikke noget særligt udstyr at deltage, du kan både benytte Inline rulleskøjter og SideBySide (SBS) rulleskøjter. Klubben har floorball stave til rådighed
Klubben har et obligatorisk krav om brug af hjelm (cykel- eller skaterhjelm) og anbefaler stærkt knæ og albuebeskyttere. Håndledsbeskyttere kan bruges men er som oftest i vejen når man skal holde på staven
Hvis du har bremseklods på dine skøjter, skal den fjernes eller tapes ind (vi har tape i hallen) da vi ikke må bruge bremseklodser indendørs
Se træninger og planlagte aflysninger enten på Holdsport eller kalenderen på VRK.dk og vær også opmærksom på sene aflysninger op til 2 timer før træning
Følg også FB gruppen ”Vesterbro Rulleskøjte Klub” for andre aktiviteter og begivenheder
Holdleder
Brian Thestrup
For spørgsmål om holdet kontakt brian@vrk.dk
Husk hvis du tilmelder et barn eller en ung under 18 udfyld med barnet/den unges navn og fødselsdag og alle andre felter med dine egne kontaktinfo
Hvis du allerede har en holdsport konto kan du i stedet tilmelde dig på linket under den sorte bjælke (Har du allerede en konto? Log på)